Søg

Damgårdsvænget, Måre, 5853 Ørbæk

Damgårdsvænget ligger midt i Måre tæt på åbne marker. Afstanden til 4kløverskolen afd. Ørbæk er ca. 6 km.

Der er kort afstand til nærmeste busstoppested, hvorfra lokalbusserne kører. Fra Herrested kører regionalbusserne til Odense og Svendborg.

Måre er beliggende ca. 5 km fra Ørbæk, og der bliver godt 15 km til det kommende OUH.

Kort - Damgårdsvænget

Se kort over området og klik på grunden for at få yderligere oplysninger

Takstblad Damgårdsvænget, Måre, Ørbæk 01.03.2024

Der vil inden overtagelse af grunden, blive udarbejdet en orienterende geoteknisk jordbundsundersøgelse samt en vejledende blandeprøve til afklaring af henholdsvis bæredygtighed og evt. jordforurening.

Vedtaget lokalplan nr. 277 ”Boliger på Damgårdsvænget i Måre” er udarbejdet på området, hvor der tidligere lån en børnehave, her kan der udstykkes 4 parcelhusgrunde Damgårdsvænget 1A, 1B, 1C og 7.

Udstykningen giver tilladelse til opførelse af parcelhuse i en etage med udnyttelig tagetage.

Byggeri på grunden skal være færdigmeldt til Nyborg Kommune senest 3 år efter overtagelsesdagen.

Udstykningen og byggemodningen vil først finde sted efter konkret henvendelse / interesse for køb.

Når Nyborg Kommune får konkrete henvendelser på grundkøb, skal grundene udbydes til salg jf. ”Bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme”.

Kommunen er ikke forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og kan forkaste alle tilbud.

Det vil således ikke være muligt at indgå en bindende købsaftale med kommunen inden dette udbud har fundet sted, og en interesseret køber må påregne, at der kan indkomme købstilbud fra anden side.

Der kan afgives købstilbud på reserverede grunde, men reservationsindehaver har førsteret på køb af grunden til budgivers pris (dog minimum udbudsprisen), se vores salgsvilkår.

Priserne på øvrige tilslutningsbidrag fremgår af takstbladet. Takstbladet er vejledende, hvorfor køber opfordres til selv at undersøge aktuelle priser.

Salgsvilkår for Damgårdsvænget

Vejledende takstblad

Området er omfattet af:

Lokalplan nr. 277 ”Boliger på Damgårdsvænget i Måre”

Kontakt Grundsalg

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at reservere eller købe en byggegrund. Vi vil gerne hjælpe dig med at bygge dit drømmehus i Nyborg Kommune.