Afgiv tilbud på bygge- og anlægssager eller drift- og vedligehold
Få overblik over de betingelser, vejledninger, miljøkrav og byggetekniske standarder, din virksomhed skal leve op til, når I arbejder på kommunale byggerier. Find også vores rulleliste, som du som håndværker kan blive registreret på.
Rullelisten
Når Nyborg Kommune indkøber håndværker- eller entreprenørydelser, sker dette i henhold til Tilbudsloven, enten gennem underhåndsbud eller ved begrænset licitation. I begge tilfælde anvendes kommunens "rulleliste" som grundlag for at vælge, hvilke leverandører der inviteres til at afgive tilbud.
De virksomheder, der er blevet inviteret til at afgive tilbud, placeres nederst på listen, så der sker et "rul". Deraf navnet rullelisten.
Et firma, som afstår fra at deltage i licitation placeres ligeledes nederst på listen, ligesom udeblivelse af tilbud også indgår i rotationen, eftersom det anses som, at firmaet har fået sin tur og kommer bagved ny.
Rullelisten sikrer således, at det ikke er de samme virksomheder, der inviteres til at afgive tilbud og ligeledes, at alle på listen over tid vil modtage en invitation.