
Erhvervsaffald
Find ud af, hvordan virksomheder skal håndtere og genbruge affald.
Miljø og affald
Genbrugs- og komprimatorstation
For at kunne aflevere erhvervsaffald på genbrugsstationerne i Nyborg Kommune, skal virksomheder tilmelde sig og have et vejekort til registrering af affaldsmængderne og efterfølgende afregning.
Du tilmelder og bestiller vejekort her
Genbrugsstationerne tager kun imod de affaldstyper, der er opstillet containere til. Affaldet skal være sorteret, og afleverer du affaldet i sække, skal disse være af klar plast.
Der er kun adgang til genbrugsstationerne med køretøjer på maksimum 3.500 kilo + trailer. Ved brug af større køretøjer, skal du benytte vores komprimatorstation.
Du finder adresser og åbningstider for genbrugsstationerne her
Virksomheder og vognmænd med køretøjer over 3.500 kilo kan benytte komprimatorstationen til aflevering af småt brændbart affald.
Affaldet må ikke indeholde genanvendelige materialer, farligt affald eller byggeaffald.
Der er kun adgang til komprimatorstationen for virksomheder eller vognmænd med vejekort.
For at din virksomhed kan benytte genbrugsstationerne og komprimatorstationen, skal du have et vejekort.
Vejekortet skal anvendes ved ind- og udvejning af erhvervsaffald, så der kun betales for den mængde, der afleveres.
Ved farligt affald vejes og kategoriseres dette af personalet og der udleveres en kvittering, som samtidig kan fremvises ved et miljøtilsyn.
Dette affald skal anmeldes til myndighederne
Farligt affald kan afleveres på genbrugsstationerne i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev.
Farligt erhvervsaffald vejes og kategoriseres af personalet, som efterfølgende udleverer en kvittering, der kan fremvises i forbindelse med et miljøtilsyn.
Virksomheder kan maksimum aflevere 200 kilo farligt affald om året. Overstiger mængden dette, kan det bortskaffes via et godkendt firma. Kontakt Modtagestation Syddanmark (MOTAS) for nærmere information på telefon 7620 1300.
Nedenstående affaldsfraktioner skal altid anmeldes via Byg og Miljø:
- Bygge- og anlægsaffald
- Asbestaffald
- Olie- og kemikalieaffald
- Homogene biprodukter
Kommunen skal have din anmeldelse af bygge- og anlægsaffald senest to uger inden, du går i gang med renovering eller nedrivning i disse tilfælde:
- Dit byggeprojekt skaber mere end ét ton affald
- Bygningen eller den del af bygningen, der renoveres eller rives ned, er større end 10 m2.
- byggeprojektet omfatter udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977.
Du anmelder bygge- og anlægsaffald her
Vær opmærksom på PCB
Du skal være opmærksom på, at der kan være farlige materialer i byggeaffaldet. De farlige materialer kan skade dig selv, dine nærmeste og miljøet.
Inden du går i gang, skal du undersøge, om der kan være PCB-holdigt materiale.
Vær særligt opmærksom på, at der kan være PCB i:
- Bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977.
- Termoruder, der er fremstillet i perioden 1950-1977.
Andre nyttige sider
Erhvervsaffaldsregulativ
I Erhvervsregulativet henvises til gebyrbestemmelserne på erhvervsaffald.