Seniorprisen
Indstil din kandidat til Seniorprisen

Ældreudvalget uddeler årligt Seniorprisen.
Hvem kan indstilles?
Din kandidat opfylder kravene, hvis han eller hun gennem det sidste år har:
- Været med til at udvikle sociale, fysiske og/eller samværsfremmende initiativer for den ældre medborger.
- Udrettet en særlig indsats for at skabe glæde og trivsel hos ældre borgere.
- Bidraget til at skabe aktiviteter, der er et supplement til viften af aktivitetstilbud inden for det frivillige sociale arbejde med aktiverende og forebyggende tiltag for ældre i Nyborg Kommune.
Hvem kan indstille?
Alle borgere i Nyborg Kommune kan indstille. Man må gerne indstille flere personer/foreninger. Indstillingerne vurderes af en jury bestående repræsentanter fra Ældreudvalget og Seniorrådet, lederen af Aktivcentrene samt Sundheds- og Ældrechefen. Juryen udpeger vinderen blandt de indstillede.
Hvordan indstiller man?
Når det bliver muligt at indstille, bliver der et link tilgængeligt her på siden.