
YOUnity LAB – Samskabende kunst for unge
Er du – eller kender du – en ung person, der har lyst til at slippe fantasien løs, udforske nye idéer og arbejde kreativt med kunst og design i fællesskab med andre unge? Så er YOUnity LAB måske lige noget for dig.
YOUnity LAB er et kreativt kunstlaboratorium, hvor unge deltager i eksperimenterende og samskabende kunstforløb. Her arbejdes der med farver, former og vilde idéer – samtidig med, at deltagerne bliver klogere på både sig selv og hinanden. Det handler om at skabe, eksperimentere og have det sjovt – med plads til at være sig selv i et trygt og inspirerende fællesskab.
Projektet henvender sig til unge mellem 13 og 21 år bosat i Nyborg Kommune og har til formål at skabe inkluderende, kreative fællesskaber. I samarbejde med Block-Boas Designskool inviteres deltagerne ind i et kunstnerisk forløb, hvor kunst og kultur bruges som udtryksform og kreativ platform.
Hver YOUnity LAB-weekend afsluttes med, at deltagerne sammen skaber et større fælles kunstværk, som efterfølgende udstilles i det offentlige rum i Nyborg – selvfølgelig med fernisering og udstilling.
Praktisk information
- Det er gratis at deltage.
- Deltagere modtager yderligere information pr. mail – herunder den endelige lokation (centralt i Nyborg).
Ved spørgsmål kan man kontakte Block-Boas Designskool direkte, eller henvende sig til Jannie Nørregaard Rasmussen, e-mail: jras@nyborg.dk eller Karoline Friis, e-mail: kafri@nyborg.dk
Hvem kan deltage?
Projektet er for unge i alderen 13 og 21 år, der er bosat i Nyborg Kommune og som:
- har lyst til at være kreative sammen med andre
- savner et alternativ til det etablerede foreningsliv, og/eller gerne vil finde nye fællesskaber
- har mod på at prøve noget nyt i et fællesskab med andre unge.
Hvornår?
Der afholdes i alt 6 kunstforløb:
- 2 i efteråret 2025
- 4 i foråret 2026
Forløbene er opdelt i to aldersgrupper:
- 13–16 år
- 17–21 år
Datoer for ART LAB WEEKENDS
Efterår 2025:
- LAB 1 (13–16 år): 27. og 28. september, 4. oktober.
- LAB 2 (17–21 år): 22. og 23. november, 29. november.
Forår 2026:
- LAB 1 (17–21 år): 31. januar, 1. og 7. februar.
- LAB 2 (13–16 år): 21. og 22. marts, 28. marts.
- LAB 3 (13–16 år): 18. og 19. april, 25. april.
- LAB 4 (17–21 år): 16. og 17. maj, 23. maj.
Tidspunkter
ART LAB-weekenderne afholdes kl. 9-15.
Udstilling og fernisering finder sted lørdagen efter kl. 10-14.
YOUnity LAB er et samarbejde mellem Nyborg Kommune, Ungdomsskolen, Helhedsplanen, SIND Ungdom og Ungdommens Røde Kors, med støtte fra Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Trivselsprojektet er finansieret af Folkebevægelsen mod Ensomhed,
og er et samarbejde mellem ovenstående parter.

Trivselsprojektet er finansieret af Folkebevægelsen mod Ensomhed,
og er et samarbejde mellem ovenstående parter.