Bliv del af vores Seniorråd – og få indflydelse på ældreområdet i Nyborg Kommune
Du kan nu stille op til Seniorrådet og få indflydelse på det gode ældreliv og politiske beslutninger, der har betydning for 60+ årige i Nyborg Kommune.
Seniorrådet er en lille gruppe ældre borgere i Nyborg Kommune, som vælges ind i rådet for en 4-årig periode af andre seniorer. Seniorrådet mødes fast 1 gang om måneden og får mulighed for at lære ældreområdet godt at kende, og samtidig drøfte og få indflydelse på ældrepolitiske emner, der vedrører alle 60+ årige i kommunen.
Seniorrådet er fast høringspartner for politikerne og kommunens administration, når det gælder områder som fx sundhed, pleje og omsorg, transport og meget mere.
Hvordan stiller du op som kandidat?
Det er enkelt at blive kandidat til Seniorrådet. Du kan læse mere om, hvordan du stiller op på her
Alle 60+ årige med bopæl i Nyborg Kommune kan stille op til Seniorrådet. Som kandidat stiller du op som enkeltperson og repræsenterer dig selv, og ikke en organisation eller et parti.
Fristen for opstilling er 16. september 2025.
Informationsmøde 18. august 2025
18. august kl. 16-17.30 afholder Seniorrådet et informationsmøde, hvor du kan komme og høre mere om rådets arbejde, og hvad du kan forvente, hvis du bliver valgt til Seniorrådet.
Mødet afholdes i Nyborg Sundhedshus, Holmegade 1, 5800 Nyborg, Bygning A i Multisalen.
Tilmelding er ikke nødvendig, du møder bare op.
FAKTA
- Der er valg til Seniorrådet 18. november 2025 sammen med kommunal- og regionalvalget
- Du kan stille op som kandidat fra 18. juni – 16. september 2025
- Seniorrådets valgperiode er 1. januar 2026 – 31. december 2029
- Der skal vælges 11 nye rådsmedlemmer, og 11 suppleanter
- Alle 60+ årige med bopæl i Nyborg Kommune kan stille op til Seniorrådet.
- Som kandidat stiller du op som enkeltperson og repræsenterer dig selv, og ikke en organisation eller et parti.