Godt år for turismen – flere tyskere finder vej til Østfyn
2025 blev endnu et år med flere besøgende til Nyborg. Både hoteller og campingpladser har fået mere travlt og melder om et stigende antal overnatninger – og fra udlandet er det især tyskere, der finder vej til Østfyn.
341.577 gange sidste år overnattede en turist i Nyborg. Det er 14.551 flere end året før og rekord for kommunen – bortset lige fra 2022, hvor Tour de France lagde vejen forbi og satte et ekstraordinært aftryk.
Vi er helt vildt glade for alle gæster, der kommer til Nyborg og særligt glad for, at der kommer så mange flere af dem. Det gør en positiv forskel for overnatningsstederne, som jo lever af turismen, og smitter af på erhvervslivet i kommunen. Derfor har vi også tænkt os at knokle for at udviklingen fortsætter, så 2026 bliver endnu et rekordår for turismen,
Det er de danske gæster, der står for størstedelen af væksten – dem er der kommet 4,7 procent flere af. Til gengæld er stigningen i turister fra Tyskland på hele 9,1 procent sammenlignet med 2024, og det mærker de især på campingpladserne.
Vi har oplevet en markant stigning i tyske gæster – især i skuldersæsonen. Det er tydeligt, at mange vælger campingpladsen frem for rastepladsen, fordi de søger natur, ro og kysten helt tæt på. 2025 har været et rigtig godt år, og allerede nu kan vi se, at 2026 tegner endnu stærkere,
FAKTA
- Antallet af overnatninger i Nyborg steg fra 2024 til 2025 med 4,4 %. I alt blev der sidste år registreret 341.77 overnatninger på tværs af kommunen.
- De danske gæster overnattede 255.120 gange – 4,7 procent flere end året før – og er særligt glade for hotellerne. De har nemlig oplevet en stigning i overnatninger på 7,4 procent.
- De udenlandske gæster, særligt fra Tyskland, søger til gengæld i stigende grad mod campingpladserne. Her voksede antallet af overnatninger fra 2024 til 2025 med 16,3 % og blandt de tyske gæster, er det fire ud af 10, der vælger at sove netop der.