Penge, lommeregner og husfigur
Foto © Colourbox
start på hovedindhold

Gæld til kommunen

Hvis du har gæld til kommunen, kan du anmode om en afdragsordning eller henstand.

Har du spørgsmål?

Bestil tid til at blive ringet op

Har du spørgsmål til informationen på denne side, er du velkommen til at bestille en tid til at blive ringet op.

Du kan bestille tid her

Hvis du har brug for hjælp til at bestille en tid, bedes du kontakte Borgerservice på tlf. 6333 7000.

Afdragsordning eller henstand

Hvis du ikke er i stand til at betale dine regninger til kommunen, kan du bestille tid til at blive ringet op, så vi kan tale om muligheden for en eventuel henstand eller en afdragsordning.

Vi ser blandet andet på:

  • hvor meget du skylder til Nyborg Kommune
  • afviklingsperiodens længde i forhold til restancen
  • om du tidligere har haft en afdragsordning, og hvordan den er blevet afviklet
  • om du har anden gave

Hvis du reelt har mulighed for at betale her og nu, kan du som udgangspunkt ikke få henstand eller en afdragsordning.

Ved manglende betaling eller henvendelse på en rykkerskrivelse, kan restancen uden yderligere varsel blive oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, som kan foretage lønindeholdelse med mere. 

Ejendomsbidrag

Der gives ikke henstand eller afdragsordning ved betaling af ejendomsbidrag.

Ejendomsbidrag forfalder 1. februar for perioden 1. januar til 31. december.

Har du tilmeldt dig digital post vil ejendomsskattebilletten hvert år i januar måned blive sendt i din e-Boks. Indbetalingskort bliver fremsendt ultimo februar.

Hvis du er tilmeldt betalingsservice i din bank vil indbetalingskort ikke blive fremsendt. Hvis du ikke er tilmeldt digital post eller betalingsservice udsendes ejendomsskattebilletten og indbetalingskort med fysisk post.

Hvis du har købt ejendom i løbet af året og ikke har modtaget ejendomsbidragsbilletten, kan du få den ved at henvende dig til Teknik og Miljø på tlf. 6333 7115 eller 6333 7126 mandag-torsdag mellem kl. 12.30 og 14.30.

Har du ikke modtaget indbetalingskort, skal du tale med Opkrævningen. Øverst på denne side kan du bestille tid til at blive ringet op og og få den hjælp, du har brug for.

Modregning

Hvis du har penge til gode - for eksempel overskydende skat, og du samtidig har restance hos Nyborg Kommune, så vil pengene blive brugt til at dække dine udeståender.

Uanset indgåede betalingsaftaler/fastsatte betalingsordninger, vil der kunne modregnes i f.eks. overskydende skat, moms og børne- og ungeydelser.

Hvis du skylder penge til en eller flere daginstitutioner, dette barn går eller har gået i, kan Gældsstyrelsen tilbageholde din børne- og ungeydelse (børnepenge).

Hvis du har spørgsmål til den gæld, som er blevet modregnet, skal du tale med Opkrævningen. Øverst på denne side kan du bestille tid til at blive ringet op og og få den hjælp, du har brug for.

Det er Gældsstyrelsen, der træffer afgørelse om at modregne gælden i din børne- og ungeydelse. Hvis du har spørgsmål til modregningen, kan du kontakte Gældsstyrelsen på tlf. 7015 7304.

Hvis du modtager kontanthjælp, kan der modregnes til løbende opkrævning af børnepasning.

Gebyrer og lejere

Hvis du ikke betaler din regning til det offentlige til tiden, kan du blive opkrævet gebyrer og eventuelt lejer.

Gebyrer

Rykker for restancer uanset restancens størrelse koster 250,00 kr.

Taksten er fastsat af kommunalbestyrelsen i henhold til gældende lovgivning og fremgaar af linket nedenfor.

Se taksterne her 

Lejer

På nogle restancer opkræves der renter i henhold til gældende lovgivning.

Betalt til Nyborg Kommune

Du kan se og betale alle dine kommunale opkrævninger her på hjemmesiden - du kan betale med kreditkort eller MobilePay. Der skal bruges MitID for at logge ind. Du kan også tilmelde gentagne opkrævninger til Betalingsservice.

Kontakt os

Har du brug for hjælp til at bestille tid?