Søg om kropsbårne hjælpemidler (fx proteser, kompression hjælpemidler til diabetes)
Søg støtte til kropsbårne hjælpemidler, der letter din hverdag.
Hvad er kropbårne hjælpemidler?
Hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan kommunen yde støtte til kropsbårne hjælpemidler, der kan lette hverdagen. Kropsbårne hjælpemidler er produkter, der bæres på kroppen og har til formål at afhjælpe følgerne af en funktionsnedsættelse.
Kropsbårne hjælpemidler er personlige produkter, som ikke kan genbruges. De skal i væsentlig grad bidrage til, at du kan leve et så selvstændigt og normalt liv som muligt.
Eksempler på kropsbårne hjælpemidler:
- Parykker
- Ortopædisk fodtøj og –indlæg
- Skinner, korsetter, bandager, bind
- Kontinenshjælpemidler
- Hjælpemidler til stomi og diabetes
Nogle hjælpemidler er standardprodukter, mens andre fremstilles individuelt til dig.
Har du brug for hjælp med tidsbestillingen eller selvbetjeningsløsningerne, er du altid velkommen til at ringe til Borgerservice på 6333 7000.