start på hovedindhold

Uddannelsesråd

Uddannelsesrådet er oprettet i medfør af den kommunale styrelseslov § 17, stk. 4. Rådet ophører som udgangspunkt ved udgangen af indeværende byrådsperiode.

Formål

Formålet for Uddannelsesrådet i Nyborg Kommune er:

  • Følge udviklingen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet for unge og
    forholde sig proaktivt til lokale og nationale udmeldinger på uddannelses- og
    beskæftigelsesområdet for unge
  • Drøfte sammenhængen og samarbejdet mellem grundskoler og
    ungdomsuddannelser med fokus på at forbedre unges uddannelses- og
    beskæftigelsesmuligheder.

Der tages afsæt i §12d i Lov om kommunal indsats for unge under 25 år (gældende fra 1.8.2024).

”Uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolerne, udbydere af 10. klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen for repræsentanter for alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse og udbydere af undervisning i 10. klasse i kommunen.

Møderne skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10. klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.”

Organisering og sammensætningen

Uddannelsesrådet har reference til Skole- og Dagtilbudsudvalget.

Uddannelsesrådet er sammensat med følgende faste repræsentanter:

  • Formanden for Skole- og Dagtilbudsudvalget (formand for Uddannelsesrådet)
  • Formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget (næstformand for Uddannelsesrådet)
  • 2 medlemmer udpeget af Byrådet
  • Direktør med ansvar for uddannelsesområdet
  • Børne- og Skolechef
  • Beskæftigelseschef
  • Socialchef
  • 1 skoleleder fra de kommunale skoler
  • 1 skoleleder fra fri- og privatskoler beliggende i Nyborg Kommune
  • Leder af Nyborg Ungdomsskole
  • Leder af KUI
  • Rektor fra Nyborg Gymnasium
  • Leder af 10. klasse
  • Leder af FGU
  • Leder af VUC
  • 1 repræsentant fra de øvrige fynske erhvervsuddannelser

Andre aktører, herunder elevrepræsentanter, inviteres med ad hoc på møder i Uddannelsesrådet afhængigt af det enkelte tema.

Arbejdsform og mødefrekvens

Uddannelsesrådet holder 2 møder årligt.

Møderne holdes som udgangspunkt som temamøder, hvor rådet drøfter forskellige temaer, der eventuelt kan udmøntes i forslag til Byrådet og/eller relevante stående udvalg i forhold til at forbedre unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Mødet i efteråret vil typisk have fokus på konkret data vedr. optag, resultater og frafald.

Mødet i foråret vil typisk have fokus på de unges valg af uddannelser samt de unges forudsætninger for udbytte af undervisningen på ungdomsuddannelserne.

Børn og Skole er ansvarlig for dagsorden og referat.

Kontaktoplysninger

For yderligere oplysninger om Uddannelsesrådet, kontakt
Suzette Frovin, byrådsmedlem og formand for Uddannelsesrådet. Tlf. 6166 8187,
e-mail: sfr@nyborg.dk  

Administration og kontakt til Uddannelsesrådet
Lars Kofoed, børne- og skolechef. Tlf. 6333 7881, e-mail: lko@nyborg.dk