
Bliv frivillig
Find et frivilligt arbejde og skab værdi for dig selv og andre.
På denne side har vi samlet information om forskellige muligheder for at arbejde frivilligt i forbindelse med landsdækkende og lokale initiativer.
Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for frivilligt arbejde, kan du kontakte vores frivillighedskonsulent.
Kontakt
Har du spørgsmål til frivilligt arbejde?
Bliv frivillig
Fritidsportalen giver dig et indblik i hvilke sociale, humanitære, kulturelle og idræts- og hobbyforeninger, der findes i kommunen. Mange foreninger søger frivillige i tilknytning til egne aktiviteter og mærkesager. Du finder kontaktinformation under den enkelte forening via Fritidsportalen.
Frivilligjob.dk er en landsdækkende database, hvor du kan søge efter frivillige jobs i nærheden af dig.
Frivilligcenter Nyborg er en forening, som hjælper foreninger, initiativer, grupper og privatpersoner med frivilligt arbejde. Du kan få hjælp med alle dele af dit frivillige arbejde her.
Frivilligcenteret er beliggende i Vestervold, som er vores aktivitets-, forenings- og frivillighus. Her kan du også låne lokaler til foreningsaktiviteter.
Aktivcentrene arbejder for at give vores ældre medborgere livskvalitet og sociale netværk.
Vi har brug for frivillige
Aktivcentrene har tilknyttet fagligt uddannet personale, mens den frivillige indsats er med til at give livet for vores brugere ekstra kulør.
Hvis du har lyst til at give en hjælpende hånd med, så hører vi meget gerne fra dig.
Du kan læse om vores aktiviteter, få praktiske oplysninger og kontaktoplysninger på alle aktivcentrene nedenfor.
Aktivcentret Ørbæk
Åbningstider: hverdage fra kl. 9.30 til 15.00 (fredage kl. 9.30-12.30)
Kløvervej 1, 5853 Ørbæk
Tlf. 6333 7358
Aktivcenter Ullerslev
Åbningstider: hverdage fra 9.30 til 15.00 (mandage kl. 9.30-12.30)
Egevangsvej 1, 5540 Ullerslev
Tlf. 6333 7321
Aktivcenter Egeparken
Åbningstider: hverdage fra kl. 9.30 til 15.00 (torsdage kl. 9.30-12.30)
Egeparken 96, 5800 Nyborg
Tlf. 4011 9058
Bastionen er Nyborgs kulturhus, som byder på et væld af oplevelser inden for teater, musik, foredrag og andre kulturelle indslag.
De frivillige på Bastionen har flere forskellige opgaveområder: Bar og bespisning, scene og teknik, billet og publikumsservice.
Har du lyst til at bakke op med din hjælp?
Skovparkens Børnehus er en integreret institution med børn i alderen fra 0 til 6 år.
I løbet af en dag bliver børnene præsenteret for mange forskellige aktiviteter. En typisk dag i Skovparkens Børnehus starter med morgenmad for de børn, der har brug for at spise her, derefter er der forskellige aktiviteter som for eksempel perler, tegning, modellervoks, lego eller lege med hinanden.
Når alle er mødt ind, dyrker vi morgenmotion med sang og bevægelseslege. Om formiddagen er der planlagt forskellige aktiviteter i mindre grupper. Hver torsdag formiddag er alle børn i hallen.
Når børnene har spist madpakker, er det tid til en tur på legepladsen. Vi går ud i alt slags vejr.
Som frivillig kan du:
Være med til rigtig meget! Og vi har hele tiden nye idéer til gode og hyggelige aktiviteter. Måske har du også selv en god ide eller noget du brænder for.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af huset og kan lide at være sammen med en masse skønne børn.
Gode frivilligopgaver hos os er:
- At hjælpe til med madlavning
- Spille spil
- Lave puslespils-værksted
- Lave historieværksted – læsning/fortælling
- Lave træværksted
- Lave sy- og væveværksted
- Snakke og hygge
- Hjælpe til ved fødselsdage og arrangementer
Har du lyst til at være med på holdet, kontakt:
Jane Rubæk, leder i Skovparkens Børnehus
Harevænget 30, 5800 Nyborg
Tlf. 6333 7062, e-mail: jaru@nyborg.dk
Bliv frivillig Hjerteløber
-
For hvert minut, der går, fra en person falder om med hjertestop, til hjælpen når frem, falder chancen for overlevelse med 10 procent.
-
5.400 danskere får årligt hjertestop uden for sygehuset, heraf 4.000 i eget hjem. 16 procent af dem overlever.
- På landsplan var der pr. 14. juni 2021 113.785 Hjerteløbere, heraf mere end 17.000 i Region Syddanmark. Det er en firedobling af antallet af frivillige Hjerteløbere i regionen siden 2020.
TrygFondens Hjerteløberordning anbefaler, at alle frivillige hjerteløbere føler sig robuste og kompetente i livreddende førstehjælp, før de tilmelder sig. Det er ikke et krav, at du har taget et førstehjælpskursus, for man kan også redde liv uden at have taget kurset. På TrygFondens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du bedst forbereder dig som hjerteløber, fx via deres trin-for-trin guide. Du kan også få information om, hvordan du finder et førstehjælpskursus.
Dansk Råd for Genoplivning udbyder i samarbejde med Hjerteforeningen et 30 minutters online introduktionskursus i basal genoplivning. På genoplivningskurset bliver du introduceret til hjertelungeredning og brug af en hjertestarter. Kurserne udbydes hvis du kan samle en gruppe på 2-15 personer over 12 år. Det anbefales at tage et 4 timers førstehjælpskursus som opfølgning på introduktionskurset. Hjerteforeningens online kursus er gratis, men der kan være ventetid.
Region Syddanmark afholder i samarbejde med Dansk Folkehjælp gratis førstehjælpskurser i hele regionen. Førstehjælpskurserne er på 4 timer og kræver ingen tidligere erfaring med førstehjælp. Kurset kan også bruges til at genopfriske førstehjælpsviden. Kurserne forventes genoptaget medio august 2021.
Kontant os
Har du spørgsmål?
Sundhed og Forebyggelse
| Mandag | 08:00 - 09:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 09:00 |
| Onsdag | 08:00 - 09:00 |
| Torsdag | 08:00 - 09:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Telefon
Sundhed og Forebyggelse
| Mandag | 08:00 - 09:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 09:00 |
| Onsdag | 08:00 - 09:00 |
| Torsdag | 08:00 - 09:00 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |