MADSEN kommer til Ny[d]borg Live 2027
Christopher, HUGORM, TV-2 og nu også MADSEN er klar til Ny[d]borg Live 2027. Glæd dig til en sommerdag fyldt med musik, fællesskab og hits, når festivalen igen inviterer til fest i Nyborg 5. juni 2027.
Nu kan publikum se frem til endnu flere musikalske oplevelser, når Ny[d]borg Live løfter sløret for det næste navn på plakaten. Den danske sanger Madsen er nemlig også klar til at indtage scenen til sommerens festival.
Rasmus MADSEN kommer til Nyborg med de sange, vi kender, og et stærkt hold musikere, der har spillet med Johnny (hans far) gennem årene. Glæd dig til vestjysk rock og de velkendte sange, der stadig samler folk.
Madsen slutter sig til de allerede offentliggjorte navne Christopher, HUGORM og TV-2, og der er dermed endnu mere at glæde sig til, når Ny[d]borg Live gentager succesen og samler musikglade gæster til en festlig sommerdag.
Tag vennerne under armen, og kom med til Østfyns hyggeligste endagsfestival!
Festivalen er skabt i et tæt samarbejde mellem Live Culture, Nyborg Kommune og Frørup Andelskasse. Alle tre parter har en ambition om at udvikle en årligt tilbagevendende festival, der samler hele Østfyn om musik, fællesskab og bystolthed.