start på hovedindhold

Sundhedsberedskabsplan

Kommuner og regioner har ansvar for at planlægge sundhedsberedskabet og skal i hver valgperiode vedtage en sundhedsberedskabsplan. I Nyborg Kommune sikrer planen, at vi er forberedt på ekstraordinære hændelser, som kan påvirke borgernes sundhed og omsorg.

Sundhedsberedskabsplanen er et praktisk redskab for medarbejdere og ledere og danner grundlag for, at kommunen kan handle hurtigt, effektivt og fleksibelt ved fx større ulykker, ekstremt vejr, smitsomme sygdomme eller andre krisesituationer. Målet er at sikre fortsat tryg og sikker drift og hurtigst muligt vende tilbage til normal hverdag.


Sundhedsberedskabet skal blandt andet sikre:

  • at daglige sundheds- og omsorgsydelser kan opretholdes ved større hændelser
  • at indsatsen tilpasses en øget efterspørgsel, og at ressourcerne bruges bedst muligt
  • at Nyborg Kommune kan udvide og omstille pleje-, behandlings- og omsorgskapaciteten ved ekstraordinære situationer
  • at sundhedsberedskabet er forankret i kommunens daglige drift


Planen er med til at skabe tryghed for borgerne og sikre, at Nyborg Kommune er klar til at handle, når noget uventet sker.